Rinkenæs Borger- og Familieforening

Siden sidst:

Juleturen til Tønder den 23. november blev gennemført i private biler med kun et par håndfulde deltagere. Turen var som sædvanlig god, og Tønder er bestemt et besøg værd op under jul.
Bestyrelsen forsøgte at gennemføre en udstilling med produkter fra Kolding Damask. Men fabrikken er desværre holdt op med at tage ud til små foreninger.
Efter aftale med fabrikkens konsulent Kirsten Nissen bliver der formodentlig lavet en udstilling i efteråret 2003 i Rinkenæs, hvor der vil være mulighed for at se og evt. bestille varer i Kolding Damasks gode kvaliteter. 
I skrivende stund er tilslutningen til nytårskoncerten på Harmonien i Haderslev rimelig, så turen bliver gennemført på trods af de høje billetpriser, som er en følge af de offentlige besparelser på det kulturelle område.

Store legedag:

I årsplanen var store legedag planlagt til den 10. maj i Gartnerslugten. Datoen er blevet ændret til den 24. maj på grund af sammentræf med et andet arrangement. Dagen vil eventuelt blive udvidet til en familiedag, så reserver allerede nu dagen, så hele familien kan møde i Gartnerslugten.

Gør Rinkenæs pæn:

Den 10. maj vil vi forsøge at arrangere en ”hold byen ren” dag, hvor vi vil opfordre beboerne i gaderne i Rinkenæs til at rense fortove, plante sommerplanter, samle affald ind fra rabatter og grøfter og evt. slutte dagen af med en vejfest. Måske kan vi på den måde komme hinanden lidt mere ved!

 

Velkommen til Rinkenæs.

I løbet af efteråret er Rasmus Rapand skiltene blevet taget ned. De var efterhånden medtaget af vejr og vind.

Nu er de blevet malet op, moderniseret i farverne, og de har fået nogle gange skibslak, så de igen kan holde i mange år. Skiltene er igen på plads ved begge indkørsler til Rinkenæs, så Halfdan Rasmussens hyldest til vores by igen præsenteres for alle, som kommer hertil eller bare kører videre.

Jürgen Baum har stået for restaureringen.

 

 
 
 

Byens juletræ.

Borger- og Familieforeningen havde i år valgt selv at sørge for juletræ, opsætning, påsætning af lys m. m. Det skete ikke uden problemer, men i løbet af 1. søndag i advent blev også de sidste problemer med lyskæden løst, så også i år blev det til et rigtig flot juletræ, som var centrum for bl. a. brandværnsorkestrets traditionelle indledningskoncert til Borger- og Familieforeningens og RUIF´s juletræsfest for børnene den 15. december i skolehallen.

Billedserien viser, hvordan det foregik, da juletræet blev sat på plads:

 Juletræet ankommer på Pers vogn med tiplad.

Tipvognen kunne helt præcis sætte det i hullet, men da vognen kørte væk fra træet, blev træet desværre trukket med og brækkede.

Heldigvis var det stort nok til at kunne undvære ½ meter.

 

                                    

 

Thomas måtte til vejrs for at sætte lyskæden på.                            Da lysene skulle prøvetændes, virkede kun 1/3 af dem. Det blev for mørkt
                                                                                                  til at rette fejlene, så reparationen udsattes til søndag formiddag, hvor alt blev
                                                                                                  bragt i orden. Resultatet: et af de flotteste juletræer i mange år.