KFUM Spejderne i Rinkenæs

Vinter hike 2008

Vinter hiken 2008 var en sikker vinder, hvis man spørger en af de 32 deltagere, der lørdag den 26. januar, stod tidligt op, så de kunne være i Rinkenæs skolegård kl. 9.00. Vejret var perfekt, selvom det blæste en del, og forventningerne var store. Vinter hiken 2008 skulle gå til Nørre skoven på Als. Kl. lidt over ni blev de sidste informationer givet, og de forældre der var mødt frem for at sige farvel til deres børn, fik en besked, der lød nogenlunde sådan her: det er altså ikke sikkert vi vender hjem igen, men vi skal gøre hvad vi kan…

Derefter steg folk ind i de forskellige biler, og køreturen gik til Fynshav, til en p- plads, hvor der blev udleveret et stykke papir med en opgave til de forskellige patruljer. Opgaven bestod i at løse en morsekode, der fortalte hvilken kategori man skulle kigge på nede ved færgens afgangssted. Selve opgaven lød på hvad det kostede at komme med færgen, så der blev løbet om kap ned til færgelejet, der blev kigget priser og løbet tilbage igen. Opgaven blev afleveret, og patruljerne blev sendt af sted i den rækkefølge de meldte klar.

Gåturen, eller selve hiken, var rigtig god. Det er jo altid en speciel oplevelse at være ude og gå. Når man går, bliver der oftest sagt mange sjove ting, og vi havde det i hvert fald sjovt og hyggeligt i vores patrulje.

Vi havde fået udleveret et kort over skoven, hvor alle posterne var tegnet ind, så kan man da ikke fare vild, skulle man mene. Men jo, det kan man altså godt, ikke fordi vi gjorde det. Men nogle af de andre gik vist ikke helt den rigtige vej, og nogle glippede da også en post.

Ved en af posterne skulle vi måle et træs omkreds, og fortælle noget om træet. Et andet sted skulle vi måle et fyrtårns højde, og finde ud af hvor gammelt det var. Sådan fortsatte det med posterne, og snart var vi ved den sidste post, hvor vi altså ”kom til” at vende en af retningspilene (som hele ruten var afmærket med), derfor var det vist også vores skyld at nogle gik forkert, men man har jo kun den sjov man selv laver. 

En anden af opgaverne bestod i at finde en regnorm, som så skulle måles, og til dem der ikke lige ved det, så skal man ikke grave efter regnorme bag ved et flytbart toilet. Man risikere at finde det gamle hul, og det er ikke særligt lækkert.         

Vi ankom til Shelten som de første, så vi (eller det vil sige drengene) skubbede traileren, i gennem det nogle steder ankel dybe mudder og pløre, op til lejeren. Så gik vi i gang med at tænde bål og sætte vand over. Derefter var der dømt afslapning for alle pengene, så da lederne kom gjorde de et stort nummer ud af at beklage sig over at det var os der skulle sørge for dem når de blev gamle, de var meget enige om at de hellere måtte ligge lidt til side til den tid. For med sådan nogle som os, så kunne det jo ikke gå godt.

De andre patruljer begyndte ligeså stille at ankomme, og kortspillet blev fundet frem. Mens vi lå og spillede hentede ledere bilerne, der var læsset med vores soveposer, bålkapper og liggeunderlag, som var de eneste ting, der blev kørt til opholdsstedet.    

Det begyndte at blive temmelig til røget inde i Shelten og snart kunne man godt sammenligne os med nogle fisk, der skulle røges. Derfor blev der hældt kul på bålet, så vi ikke skulle blive helt røgforgiftede. Der blev grillet kød, og kogt pasta og lavet sovs, og så stod menuen ellers på pasta med sovs, kød og ketchup.

Da vi havde spist, blev vi sendt ud i området rundt om Shelten, hvor der stod folk og morsede forskellige stjernebilleder, som vi så skulle gætte. Når man havde gættet et, fik man en lille stump papir, så da alle stjernebillede opgaverne var løst, havde vi en masse små sedler med morsekoder på. Koderne blev løst, og ordet natmad blev dannet.

Patruljerne kom tilbage til Shelten. Hvor der blev holdt et rigtig hyggeligt lejrbål, med alt hvad der sig tilhører. Der blev spillet guitar, og sunget sange, og spist ”bom”. Snart begyndte folk, så småt at gå til ro. kl. ca. halv et, kom de sidste ind, og lommelygterne blev slukkede.

Vi havde fået at vide at vi kunne sove til kl. 8, men kl. 7.30 begyndte de første at røre på sig. De mere morgen friske drillede de søvnige, og lidt efter var alle oppe.

Det skal lige nævnes, at tandbørstning er strengere end forbudt på en vinter hike, så da jeg om morgenen sad og børstede tænder, var folk ved at få hjerteslag, og der blev sagt aaarrrrdd så det kunne høres helt til Nordborg.

Ellers forløb resten af morgenen forholdsvis roligt. Der blev pakket sammen, og morgen brødet blev varmet over rasterne af gløderne. Morgenmaden blev spist, og snart begyndte den store folkevandring, ned til den nærliggende p-plads, hvor årets øksevindere blev kåret. Vinderne blev ved spejderne: Æ Botnake, ved juniorerne vandt pige patruljen og mellem Qvulf og seniorerne, vandt Qvulf (desværre). Vinter hiken var forløbet godt. Bilerne der skulle hente os kom, og vi kørte hjem. 


Tak for en god vinter hike, jeg håber det bliver ligeså godt næste år.

Stine Lund Bjerringgaard

KFUM spejdernes julemærkesalg 2007

Vi vil gerne takke alle som har støttet os med julemærkesalget 2007. Tak fordi I har taget godt imod spejderne, når de kom til jer.

Vi vil især rette stor tak til Palle Bo, Top Tryk Grafisk, til bagerforretningen i Rinkenæs og boghandleren i Ulsnæs.

Tak for jeres støtte. 

Julemærkeudvalget

Hanne Lund Bjerringgaard og Henriette Colstrup

Vedr. papirindsamling

KFUM Spejderne har som bekendt af Sønderborg Kommune fået lov til i al fald i 2008 fortsat at indsamle papir i Rinkenæs. Det er spejderne utrolig glade for - og vi takker for den opbakning vi får, ved at byens beboere på indsamlingsdagene sætter deres papir ud til vejen. På gode indsamlingsdage kommer i op i nærheden af 8 tons papir og pap - alene i Rinkenæs - og med en afregningspris på ca. kr. 0,70 pr. kg., giver dette et stort og kærkomment bidrag til foreningens arbejde for ca. 70 børn og unge i Rinkenæs og omegn.

Efter skiftet til Sønderborg Kommune kniber det dog med annonceringen i de lokale ugeblade op til indsamlingsdatoerne - så man bliver husket på, hvornår indsamlingen foregår - for vi vil gerne have endnu mere papir, som luner i spejderkassen.

De fastlagte indsamlingsdatoer for 2008 er på følgende lørdage (start fra kl.09.00):

26.01. (er afholdt)

05.04.

21.06.

16.08.

04.10.

29.11.

Datoerne kan i notere i jeres kalender - men vil fremover også fremgå af Aktivitetskalenderen i hver udgave af Samspil.

Spejderne siger endnu engang tak for opbakningen - og vi håber at vi også i årene fremover kan få lov til at indsamle papir. i Rinkenæs.

Venlig hilsen

Hans Ludwigsen

KFUM Spejderne

kasserer