I skrivende
stund
sidder jeg med følelsen af, at vinteren ikke vil slippe sit greb. På
den ene
side, er det jo skønt med frostklar luft. Landskabet er hvidt og lyst.
Lyset
har en positiv indvirkning på sindet. Så det er jo egentligt slet ikke
slet
ikke så ringe endda. Men alligevel, nu mangler vi altså foråret.
Temperaturen
må gerne begynde at kravle op, og de sarte lysegrønne farver på
planter, buske
og træer ventes med længsel. Det bliver nu dejligt, når vi kan starte
de
udendørs sysler igen. Skubbeholdet er klar til mandagens hyggelige
eftermiddage
på vore ture rundt i Rinkenæs.
Vinteren har nu
ikke
lagt en dæmper på vennekredsens aktiviteter på Dalsmark. De ugentlige
arrangementer
finder sted stort set året rundt. Dalsmarks hygsomme sang eftermiddage
om
torsdagen med Sonja Anker og Kirsten Theilgaard ved klaveret, er vældig
populære. – I marts og april har der været danse eftermiddage med
husorkesteret,
det velspillende harmonikaorkester Linje
13, der har spillet op til dans for beboere og brugere af
dagcenteret.
Vennekredsens medlemmer møder også gerne op for at nyde den skønne
harmonikamusik.
Vennekredsen er
i
fuld gang med at planlægge forårets og sommerens arrangementer, som det
forventes,
man kan sige mere om efter d. 15. april. Èt arrangement er dog sikkert,
nemlig
den altid populære sommerudflugt. Der
arbejdes flittigt med forberedelserne. Vennekredsen ønsker også i år,
at
deltagerne kommer hjem med gode oplevelser. Det hører vi sikkert mere
om i
næste nr. af SAMSPIL.
Som tidligere
fortalt, er det definitivt slut med loppemarked i vennekredsens regi.
Men af
asken stiger som bekendt Fugl Fønix.
Vennekredsens Fugl Fønix bliver en BASAR, som tilstræbes holdt nogle gange
årligt.
Nudansk ordbog
skriver om ordet BASAR
følgende: ”en indsamling, hvor man sælger
ting fra boder for at samle penge ind til et velgørende formål”
Og det se såmænd lige hvad vennekredsen
har tænkt sig. Der skal indsamles ”ting og sager”
som efterfølgende bliver solgt på en basar, for at skaffe økonomi til
aktiviteter for beboerne på Dalsmark Plejehjem.
Bjørn Bach-Hansen
NYT – NYT – NYT Dalsmark
Plejehjems Vennekreds efterlyser ”ting og sager”
som kan sælges på BASAR ALT,
SOM IKKE ER STØRRE/TUNGERE END DU KAN BÆRE I DINE HÆNDER/ARME, HAR
INTERESSE. Om det er blødt eller hårdt betyder ikke noget. Og så er vi
meget interesserede i alle former for pænt og rent tøj, både til små og
store. Har du noget som du vil af med, kan det afleveres hos Dalsmarks
dagcenter, Anny. Du kan også kontakte Lajla Banke, tlf. 2757 8032 og
aftale nærmere. Evt.
overskud tilfalder ubeskåret arbejdet for beboerne på Dalsmark
Plejehjem. Vi siger på forhånd tak for hjælp.